gen_770.1.gifgen_254.1.gifForsidenNyhederFrikorps DanmarkRegiment DanmarkLedende TyskereLuftwaffeGestapoDanske NazisterSchalburgkorpsetHipo og ETTerrorgrupperneDe likvideredeRetsopgøretBiografierPortrætsamlingenDekorationerReferencerBagsiden

gen_286.1.gif

Lorenzengruppen

Lorenzen_Joergen_mug2a.jpg

Lorenzengruppen var underlagt det forhadte uniformerede hjælpepoliti Hipo som afdeling 9c. Gruppen var opkaldt efter dens leder Jørgen Børge Axel Lorenzen. Gruppen var aktivt fra december 1944 til kapitulationen den 4. maj 1945. Gruppen arbejde bestod primært i at bekæmpe modstandsbevægelsens aktiviteter. Gruppen udførte en lang række mord, mordforsøg og anholdelser med efterfølgende brug af tortur.

Det var ikke ufarligt at være medlem af Hipo eller Lorenzengruppen. En del medlemmer blev dræbt under ildkampe med modstandsbevægelsen eller likvideret af samme.

En stor del af Lorenzengruppen flygtede den 4. maj 1945 til et sommerhus i Asserbo i Nordsjælland. Her planlagde de at vente til dagligdagen igen ville indfinde sig i Danmark. Gruppen på 19 mænd og kvinder blev dog opdaget og lokale frihedskæmpere med hjemmelavet pansret køretøj arresterede gruppen efter en voldsom beskydning af sommerhuset. Under beskydningen blev 2 dræbt, en begik selvmord, 5 blev hårdt sårede, mens de resterende 11 slap med småskrammer.

Medlemmer af Lorenzengruppen

Jørgen Børge Axel Lorentzen. Leder af Lorentzen-gruppen. Medlem af Hipo fra december 1944. Dødsdømt ved Københavns Byret den 29. januar 1949. Dødsdømt ved Østre Landsret den 26. juli 1947. Dødsdømt ved Højesteret den 31. marts 1948. Henrettet i København den 10. maj 1949 kl. 01:00.

Anna Østergaard Lorentzen (født Østergaard Nielsen, gift Lund, senere gift Lorenzen). Født den 19. juni 1913 i Sdr. Holsted. Medlem af Hipo fra den 1. januar 1945 med medlemsnummer 1400. Dødsdømt ved Københavns Byret den 29. januar 1947. Dødsdømt ved Østre Landsret den 26. juli 1947. Dødsdømt ved Højesteret den 31. marts 1948. Benådet af Justitsminister Niels Busch-Jensen (selvom hun ikke havde søgt om benådning) den 10. maj 1949. Løsladt fra Horserød Statsfængsel den 26. oktober 1956. Død den 2. juni 2007 i Flensborg, Tyskland.

Holger Buhl Andersen. Født den 23. marts 1911 på Nørrebro i København. Medlem af Hipo fra september 1944 med medlemsnummer 386. Forsøgt likvideret af modstandsmanden Viggo Blædel den 30. april 1945. Holger Buhl Andersen når dog at dræbe Viggo Blædel først. Arresteret den 17. juni 1945. Idømt 20 års fængsel i Københavns Byret. Idømt 16 års fængsel ved Østre Landsret. Idømt 12 års fængsel ved Højesteret. Benådet og løsladt den 5. juni 1949 i forbindelse med grundlovens 100 års jubilæum. Død den 6. januar 1994.

Peder Christian Hansen Barkholt. Født den 6. august 1904 i Føvling. Medlem af Hipo (primært som kontormedarbejder) fra den 1. marts 1945. Hårdt såret under arrestation i Asserbo den 5. maj 1945. Idømt 8 års fængsel i Københavns Byret. Benådet i forbindelse med grundlovens 100 års jubilæum den 5. juni 1949. Død i Høje Tåstrup den 23. december 1971.

Elo Drackner. Likvideret af modstandsfolk fra Holger Danske foran Tivolis hovedindgang den 30. april 1945.

Otto Gustav Engell. Født den 30. december 1901 i København. Medlem af Hipo fra april 1945. Idømt 14 års fængsel ved Københavns Byret. Idømt 10 års fængsel ved Østre Landsret. Benåedet og løsladt i forbindelse med grundlovens 100 års jubilæum den 5. juni 1949. Død den 3. december 1983.

Holger Vagner Hansen. Født den 1. maj 1922 i Brønshøj. Medlem af Hipo med medlemsnummer 1365 fra februar 1945. Skudt i hovedet og hårdt såret under likvidering af landsretssagfører Peter Schiørring-Thyssen og kone den 22. april 1945. Arresteret den 5. maj 1945. Dødsdømt ved Københavns Byret den 29. januar 1947. Dødsdømt ved Østre Landsret den 26. juli 1947. Dødsdømt ved Højesteret den 31. marts 1948. Benådet til livsvarigt fængsel i forbindelse med grundlovens 100 års jubilæum den 9. maj 1949. Benådet og løsladt i november 1958. Død i foråret 2002.

Karl Ferdinand Baagøe Hansen. Født den 30. april 1916 i Svendborg. Medlem af Hipo fra den 1. januar 1945. Anholdt den 13. juni 1945. Idømt 14 års fængsel i Københavns Byret. Løsladt i 1949. Død i Spanien slutningen af 1990’erne.

Karl-Heinz Kent Heinsbak. Født den 19. juli 1920 på Vesterbro i København. Mekaniker og chauffør for Hipo. Anholdt i Asserbo den 5. maj 1945. Ikke direkte tilknyttet Lorenzengruppen, men retsforfulgt sammen med gruppen. Idømt 20 års fængsel i Københavns Byret den 29. januar 1947. Senere idømt 16 års fængsel af Østre Landsret. Benådet af Justitsminister Helga Petersen den 25. november 1951. Herefter løsladt. Død i Kolding i 1995.

John Ernst Hemmingsen. Født den 29. november 1915 i Sorø. Medlem af Hipo og Lorenzengruppen fra den 19. januar 1945 med medlemsnummer 1362 og dæknavnet "Georg Poulsen". Anholdt i Asserbo den 5. maj 1945. Dødsdømt ved Københavns Byret den 29. januar 1947. Dødsdømt ved Østre Landsret den 26. juli 1947. Dødsdømt ved Højesteret den 31. marts 1948. Henrettet i København den 10. maj 1949 kl. 01:40.

Palle Carl Hans Priess JensenFødt den 5. september 1917 i København. Medlem af Hipo fra januar 1945 med medlemsnummer 1177. Arresteret den 22. juni 1945. Var ikke et integreret medlem af Lorenzengruppen, men blev retsforfulgt sammen med dem. Idømt fængsel på livstid ved Københavns Byret den 29. januar 1947. Idømt 16 års fængsel i Østre Landsret. Benådet og løsladt den 19. september 1953. Død den 12. august 1977 i Høje Tåstrup.

Kurt Johansen. Født den 29. oktober 1916. Chauffør for ledende hipofolk fra efteråret 1944. Ikke fast tilknyttet Lorenzengruppen, men deltog ikke flere aktioner med dem. Retsforfulgt som medlem af Lorenzengruppen. Dødsdømt ved Københavns Byret den 29. januar 1947. Dødsdømt ved Østre Landsret den 26. juli 1947. Dødsdømt ved Højesteret den 31. marts 1948. Benådet af Justitsminister Niels Busch-Jensen til livsvarigt fængsel den 9. maj 1949. Reststraf eftergivet og løsladt den 29. november 1957. Død den 27. juli 1988.

Georg Richard Knud August Jørgensen. Født den 30. april 1922 på Vesterbro i København. Medlem af Hipo fra den 8. april 1945. Hårdt såret under anholdelse i Asserbo den 5. maj 1945. Idømt 14 års fængsel ved Københavns Byret. Benådet i forbindelse med grundlovens 100 års jubilæum den 5. juni 1949. Død den 9. oktober 1985.

Mathias Peter Kristensen. Født den 2. december 1918 i København. Medlem af Hipo fra den 19. september 1944 med medlemsnummer 537. Virker som chauffør for flere ledende medlemmer af Hipo. Retsforfulgt sammen med Lorenzengruppen. Arresteret den 19. maj 1945 i Helsingør. Idømt 16 års fængsel i Københavns Byret. Idømt 16 års fængsel i Østre Landsret. Benådet og løsladt den 5. december 1950. Død den 1. september 2001 på Østerbro i København.

Niels Christian Löjmann. Dræbt af skud under anholdelsen i Asserbo den 5. maj 1945.

Rupert Georg Nielsen. Født den 29. januar 1915 i København. Arbejder med at opspore tyske desertører og får lejlighedsvis assistance fra Lorenzengruppen. Arresteret den 17. maj 1945. Retsforfulgt sammen med Lorenzengruppen. Idømt 20 års fængsel ved Københavns Byret den 29. januar 1947. Senere idømt 12 års fængsel ved landsretten. Benådet og løsladt den 1. november 1951. Død den 2. februar 1973 i Rødovre.

Helge Pedersen. Født den 19. juli 1923. Medlem af Hipo fra den 20. februar 1920 med medlemsnummer 397. Anholdt i Asserbo den 5. maj 1945. Idømt 14 års fængsel i Københavns Byret. Idømt 12 års fængsel ved Østre Landsret. Dom nedsat til 10 års fængsel af Justitsminister Niels Busch-Jensen i 1949. Løsladt og benådet den 19. juli 1949. Død den 11. juni 1989.

Knud Peder Lomholdt-Pedersen. Født den 19. september 1888 i Helsingør. Medlem af Hipo fra november 1944 med medlemsnummer 1007. Idømt fængsel på livstid ved Københavns Byret den 29. januar 1947. Idømt 20 års fængsel i Østre Landsret. Idømt 16 års fængsel i Højesteret den 31. marts 1948. Benådet og løsladt den 25. september 1951. Død den 17. november 1967.

Tage Petersen. Født den 18. juli 1915 på Frederiksberg. Medlem af Hipo og Lorenzengruppen fra den 19, april 1945, men hans allerede tidligere deltaget i gruppen aktiviteter. Anholdt i Asserbo den 5. maj 1945. Dødsdømt ved Københavns Byret den 29. januar 1947. Dødsdømt ved Østre Landsret den 26. juli 1947. Dødsdømt ved Højesteret den 31. marts 1948. Henrettet i København den 10. maj 1949 kl. 02:34.

William Petersen. Født den 10. marts 1922 i Aalborg. Medlem af Hipo fra 19. september 1944 med medlemsnummer 543. Arresteret i Asserbo den 5. maj 1945. Dødsdømt ved Københavns Byret den 29. januar 1947. Dødsdømt ved Østre Landsret den 26. juli 1947. Dødsdømt ved Højesteret den 31. marts 1948. Benådet af Justitsminister Niels Busch-Jensen til livsvarigt fængsel den 9. maj 1949. Reststraf eftergivet og løsladt den 19. maj 1958. Død den 4. februar 1995.

Enrico Haakon Bernardo Rand. Født den 21. oktober 1915 i Palermo, Italien. Medlem af Hipo og Lorenzengruppen fra december 1944 med medlemsnummer 580. Dødsdømt ved Københavns Byret den 29. januar 1947. Dødsdømt ved Østre Landsret den 26. juli 1947. Dødsdømt ved Højesteret den 31. marts 1948. Henrettet i København den 10. maj 1949 kl. 02:02.

Erik Kristian Rasmus RasmussenFødt den 5. november 1920 i Slagelse. Medlem af Hipo fra den 1. januar 1945 med medlemsnummer 317. Anholdt i Asserbo den 5. maj 1945. Dødsdømt ved Københavns Byret den 29. januar 1947. Dødsdømt ved Østre Landsret den 26. juli 1947. Dødsdømt ved Højesteret den 31. marts 1948. Benådet af Justitsminister Niels Busch-Jensen til livsvarigt fængsel den 9. maj 1949. Reststraf eftergivet og løsladt den 29. januar 1959. Død den 22. marts 2003. 

Kristian Kjærsgaard Rasmussen. Født den 24-8-1898 i Brabrand ved Århus. Medlem af Hipo fra den 20. januar 1945. Ikke fast medlem af Lorenzengruppen, men deltog i flere aktioner sammen med gruppen. Retsforfulgt som medlem af Lorenzengruppen. Arresteret efter krigen den 17. maj 1945. Dødsdømt ved Københavns Byret den 29. januar 1947. Dødsdømt ved Østre Landsret den 26. juli 1947. Dødsdømt ved Højesteret den 31. marts 1948. Benådet af Justitsminister Niels Busch-Jensen til livsvarigt fængsel den 9. maj 1949. Reststraf eftergivet og løsladt den 21. november 1958. Død den 23. marts 1960 i København.

Anker Svendsen. Dræbt af skud under anholdelsen i Asserbo den 5. maj 1945.

(Carl Christian Thorsen. Født den 14. juni 1909 i Søborg. Var aldrig medlem af Hipo, men hjalp Lorenzengruppen ved flere lejligheder. Anholdt i Asserbo den 5. maj 1945. Idømt 16 års fængsel ved Københavns Byret. Idømt 14 års fængsel ved Østre Landsret. Benådet og løsladt den 12. oktober 1951. Død den 4. november 1981.)

Kilder

Haaest, Erik: Hipofolk, Forlaget Documentas, 2007