Mariegaard melder sig til tjeneste i Waffen-SS, da Frikorps Danmark bliver oprettet i juli 1941. Han melder sig sammen med sin fætter Mads Peter Mariegaard, der senere (den 25. november 1943) falder i kamp i Hrastovica i Kroatien.
Mariegaard er med i Frikorpsets kampe både ved Demjansk og ved Welikije Luki. Under kampene såres han et par gange, men han er hurtigt tilbage ved sin enhed. I januar 1943 bliver Mariegaard dog syg med difteritis, og han må forlade fronten.
Nogle måneders lazaret- og rekreationsophold afsløres nogle hjerteproblemer, som gør, at Mariegaard erklæres delvist tjenestedygtig. En besked der reelt betyder, at han ikke længere kan bruges ved fronten, men kun kan bruges til andet militært arbejde.
Midt i maj 1943 sendes Mariegaard tilbage til Danmark, hvor han beordres til tjeneste ved Schalburgkorpset i Ringsted.
Mariegaards to gamle frontkammerater Henning Brøndum og Ib Nedermark Hansen bemærker, at Mariegaard er vendt hjem til Danmark. Disse to er kommet med i Petergruppen, og hertil henter de også Mariegaard. Mariegaard får dæknavnet Svend.
Mariegaards historie i Petergruppen er anderledes end de andre danskeres. Mariegaard bryder sig grundlæggende ikke om arbejdet i Petergruppen, men da kammeraten fra Ib Nedermark Hansen gør tjeneste i gruppens afdeling i Århus og senere i Kolding, så søger den utilfredse Mariegaard dertil.
Efter krigen flygter Mariegaard sammen med vennen Nedermark Hansen til Tyskland under dække af at være soldater fra Luftwaffe. De afsløres dog hurtigt og arresteres af de engelske tropper i nordtyskland. Den 18. januar 1946 overgives Mariegaard og Nedermark Hansen til dansk politi.
Efter krigen dømmes han for 10 drab og 32 sabotagehandlinger. Den 14. apr. 1947 bliver han sammen med 6 andre danskere dømt til døden ved skydning. Dommen eksekveres kl. 01.10 den 9. maj 1947 på Bådsmandsstræde Kasserne i København.