gen_770.1.gifgen_254.1.gifForsidenNyhederFrikorps DanmarkRegiment DanmarkLedende TyskereLuftwaffeGestapoDanske NazisterSchalburgkorpsetHipo og ETTerrorgrupperneDe likvideredeRetsopgøretBiografierPortrætsamlingenDekorationerReferencerBagsiden

gen_286.1.gif

Erik Herløv Nielsen

Nielsen_ErikHerlov.jpg

Født: 24. december 1923 in Irkutsk, Russia
Død:

Erik Herløv Nielsen blev født i Rusland af sin russiske mor, der var gift med en dansk mand. Faderen arbejder som telegrafist i Store Nordiske i en lang årrække, men i 1930erne trækker skyerne sig sammen om familien. Telegrafstationerne lukker en efter en og Herløv Nielsens far bliver anklaget for spionage. Resten af familien flytter i 1936 hjem til Danmark, hvor en stærkt afkræfter far også kommer til efter 11 måneders fangenskab. Oplevelsen i de russiske fængsler gør familien stærkt anti-kommunistisk og nazistisk.

Erik Herløv Nielsen melder sig til tysk tjeneste allerede som 17-årig. Han er da allerede medlem af NSU, og følger sin leder i NSU Christian Frederik von Schalburg, da denne melder sig til tysk tjeneste. Herløv Nielsen er særligt knyttet til von Schalburg, da de begge er født i Rusland, hader kommunisterne og taler flydende russisk.

Herløv Nielsen kommer til Frikorps Danmark, hvor han begynder sin karriere med den laveste rang som menig. Da Schalburg bliver kommandør for Frikorpset samler han de gamle drenge fra NSU i samme gruppe i 3. kompagni. Herløv Nielsen er en af disse drenge. Da Herløv Nielsen taler flydende russisk får man dog hurtigt brug for ham som translatør ved afhøring af krigsfanger. Blandt andet derfor stiger Herløv Nielsen hurtigt i rang. Han ender efter få år som Untersturmführer (løjtnant).

Den 28. januar 1944 bliver Herløv Nielsen som ordonnansofficer sendt ud for at finde et kompagni, der er faret vild. Herløv Nielsen ankommer til den landsby, hvor han formoder, at han kan finde kompagniet, men landsbyen er i mellemtiden faldet i russernes hænder. Herløv-Nielsen bliver beskudt og dåres i benet. Da han efterfølgende klager sin nød på russisk spares fjenden hans liv, så han kan afhøres. Dette bliver begyndelsen på mere end 9 års brutal russisk fangenskab.

I 1950 idømmes Herløv Nielsen i en russisk fangelejr 25 års straffearbejde, da dødsstraffen midlertidigt er blevet afskaffet. Han bliver dog frigivet som en af de sidste danskere den 3. november 1953.

Senere i livet skriver han bogen "Fjendeland" om sine oplevelser i Frikorpset og i de russiske fangelejre.

Forfremmelser
Legion-Mann:
Legion-Sturmmann:
SS-Standartenoberjunker:
SS-Untersturmführer: ca. august 1943

Historie
Tilknyttet 6. gruppe i 2. deling i 3. kompagni af Frikorps Danmark til 2. juni 1942.
Tilknyttet staben i Frikorps Danmark som dansk/russisk translatør fra 2. juni 1942 til 1. februar 1943.
Følger undervisningen på SS-Junkerskolen i Bad Tölz fra 1. februar 1943 til 31. juli 1943
Ordonansofficer i SS-Panzergrenadier-Regiment 24 "Danmark" i 11. SS-Panzergrenadier-Division "Nordland" til 28. januar 1944, hvor han såres og tages til fange af enheder fra Den Røde Hær.

Dekorationer
1939 Eisener Kreuz II: 24. maj 1942
Verwundetenabzeichen 1939 in Schwarz:

Kilder

Landwehr, Richard: Siegrunen #62 1996
Landwehr, Richard: Siegrunen #67 (Special Issue) "Nordic Volunteers" 1999
Berlingske Tidende 14. Feb. 1993, 2. sektion, Magasin side 7: "Han så de andre dø"
Rikmenspoel, Marc: "Soldiers of the Waffen-SS" 1999
Nielsen, Erik H.: "Fjendeland" 1995