gen_770.1.gifgen_254.1.gifForsidenNyhederFrikorps DanmarkRegiment DanmarkLedende TyskereLuftwaffeGestapoDanske NazisterSchalburgkorpsetHipo og ETTerrorgrupperneDe likvideredeRetsopgøretBiografierPortrætsamlingenDekorationerReferencerBagsiden

gen_286.1.gif

Per Sørensen

Soerensen, Per.jpg

Født: 24. september 1913 i Essenbæk ved Randers, Danmark.
Dræbt i kamp: 24. april 1945 i Niederschöneweide, Berlin, Tyskland.

Sønderjyden Per Sørensen var en af krigens højest respekterede danske soldater. Han var en dygtig officer, der med kyndigt overblik og taktisk snilde ledte sine mænd gennem mange slag.

Per Sørensen melder sig til Waffen-SS, da Frikorps Danmark bliver dannet i juli 1941. Da er han en succesfuld premierløjtnant i den danske hær. Han melder sig trygt til tysk tjeneste, da den danske regering har stillet officerer i udsigt, at de efter krigen kan vende tilbage til den danske hær.

Per Sørensen er med i Frikorpsets kampe ved Demjansk og senere ved Welikije Luki, hvor han såres den 25. december 1942, men nægter at tage på lazaret før russernes angreb er slået tilbage.

Da Frikorpset bliver til regiment Danmark følger Per Sørensen med, og han er i denne enhed til sin død i Berlin. Gennem krigen bliver han såret 7 gange.

Per Sørensen modtager to store udmærkelser for sin indsats under krigen. I oktober 1944 tildeles han Det Tyske Kors i Guld. 2 måneder senere nævnes han i den tyske hærs æresblad.

Per Sørensen bliver skudt af en snigskytte i krigens sidste dage under de heftige kampe om Berlin. Da er han avanceret til kommandør for SS-Panzergrenadier-Regiment 24 "Danmark" i 11. SS-Panzergrenadier-Division "Nordland". Han bliver regimentets eneste danske kommandør.

Forfremmelser
SS-Sturmbannführer der Reserve.: 30. januar 1945
SS-Hauptsturmführer der Reserve: maj 1943
Legion-Hauptsturmführer: 13. juli 1942
Legion-Obersturmführer: 1. juli 1941

Historie
Kommandør for 1. Kompagni i Frikorps Danmark fra juli 1941 til november 1941.
Indtrådt i Waffen-SS som Legion-Obersturmführer den 19. juli 1941.
Følger undervisningen på officersskolen i Bad Tölz fra den 1. december 1941 til februar 1942.
Kommandør for 1. Kompagni i Frikorps Danmark fra februar 1942 til 20. maj 1943, hvor Frikorpset officielt bliver til SS-Panzergrenadier-Regiment 24 "Danmark".
Kommandør for 1. Kompagni i I. Bataljon af SS-Panzergrenadier-Regiment 24 "Danmark", 11. SS-Panzergrenadier-Division "Nordland" fra april 1943 til juni 1944.
Kommandør for 6. Kompagni i II. Bataljon af SS-Panzergrenadier-Regiment 24 "Danmark", 11. SS-Panzergrenadier-Division "Nordland" fra juni 1944 til januar 1945.
Kommandør for II. Bataljon af SS-Panzergrenadier-Regiment 24 "Danmark", 11. SS-Panzergrenadier-Division "Nordland" fra januar 1945 til 21. april 1945.
Kommandør for SS-Panzergrenadier-Regiment 24 "Danmark", 11. SS-Panzergrenadier-Division "Nordland" fra den 19. april 1945 til den 24. april 1945, hvor han falder for en snigskyttes kugle.

Dekorationer
1939 Eisener Kreuz, 2. klasse: 2. juni 1942.
Infanterie-Sturmabzeichen in Bronze: 1. juli 1942.
1939 Eisener Kreuz, 1. klasse: 15. juli 1942.
Verwundetenabzeichen 1939 in Schwarz: 27. juli 1942.
Ehrenzeichen der NSDAP: 10. Sep. 1942
Verwundetenabzeichen 1939 in Silber: 15. februar 1943
Deutsches Kreuz in Gold: 17. oktober 1944.
Ehrenblatt-Spange des Heeres: 17. december 1944.

Kilder

Haaest, Erik: "Per Sørensen - Intet nyt fra Østfronten", Bogans forlag, 1998
Haaest, Erik: "Frikorpsfolk - Frikorps Danmark på Østfronten 1941 - 1945 fortalt af dem der var med", Bogans forlag, 1995.
Landwehr, Richard & Thor Nielsen, Holger: "Nordic Warriors – SS-Panzergrenadier-Regiment 24 Danmark, Eastfront, 1943-45", Stahlhelm Series 124, Shelf Books Ldt., 1999.
Tieke, Wilhelm: "Im lufttransport an Brennpunkte der Ostfront", Munin Verlag GMBH - Osnarück, 1971.