gen_770.1.gifgen_254.1.gifForsidenNyhederFrikorps DanmarkRegiment DanmarkLedende TyskereLuftwaffeGestapoDanske NazisterSchalburgkorpsetHipo og ETTerrorgrupperneDe likvideredeRetsopgøretBiografierPortrætsamlingenDekorationerReferencerBagsiden

gen_286.1.gif

Christian Peder Kryssing

Kryssing, Christian Peder01.jpg

Født: 7 Jul. 1891 in Kolding, Danmark.
Død: 7. Jul. 1976 in Haderslev, Danmark.

Kryssing var så absolut officer af den gamle skole. Gud, Konge og Fædreland var sammen med officerens ære den faste rygrad i hans verdensopfattelse. Han var ikke det mindste politisk interesseret i nationalsocialismen og så udelukkende på de militære opgaver, der ventede.

Kryssing bliver Frikorps Danmarks første kommandør i juli 1941. Mange hundrede unge danskere har allerede meldt sig til Waffen-SS, og Kryssing bliver nu sat til at lede en del af dem i den danske bataljon Frikorps Danmark.

Kryssing er ikke nogen succesfuld kommandør. Han er egentlig artillerist og hans baggrund er ikke egnet til at føre en dansk/tysk fodfolksenhed. Hans apolitiske ståsted gavner ham heller ikke. De nationalsocialistiske danske soldater vil af med Kryssing og have en nye nationalsocialistisk kommandør. Få uger senere får de deres ønske opfyldt. Kryssing udskiftes med ikonet på den danske SS-officer C. F. von Schalburg.

Det er en slagen mand, der forlader Frikorpset i februar 1942. Selvom han ikke ligefrem er blevet behandlet, som han havde forventet, så takker han alligevel ja, da tyskernes tilbyder ham tjeneste et andet sted. Måske har han også i sinde at demonstrere, hvad en dygtig dansk artillerist kan udrette.

I det efterfølgende års tid er Kryssing primært tilknyttet 5. SS-Division "Wiking". Her viser han for alvor sit værd som artillerist – endda i så høj grad at han i løbet af foråret og sommeren 1943 stiger i rang ikke mindre en grad gange. Den 1. august 1943 udnævnes han til Generalmajor i Waffen-SS. Ingen andre udlændige når så høj en rang i Waffen-SS.

Kryssing bliver ny artillerikommandant i det III. SS-Panzerkorps. Chefen for korpset er hans gamle chef fra tiden i SS-Division "Wiking" SS-Gruppenführer Felix Steiner. Steiner kender Kryssing kvalifikationer og ved, at han kan løfte artilleriopgaven.

I februar 1944 bliver Kryssing udnævnt til kommandør for Kampfgruppe Küste. Han har nu omkring 9.000 mand under sig. Posten beholder han indtil juni 1944, hvor Kryssing søger sin afsked fra Waffen-SS. Krigen har taget hårdt på ham og ikke mindste på hans familie. Begge hans sønner bliver dræbt i kamp i henholdsvis 1942 og 1944. Tilmed bliver hans kone svært invalideret under et bombeangreb på den by, hvor hun er udstationeret som frontsøster. Kryssing bliver overtalt til at fortsætte.

Resten af krigen er Kryssing tilknyttet forskellige enheder, indtil han i maj 1945 overgiver sig til englænderne. I juni 1946 bliver han overført til dansk politi.

Den 27. oktober 1947 bliver Kryssing idømt 4 års fængsel for sit medlemskab af Waffen-SS. Han er helt uforstående overfor dommen. Kryssing fik tilladelse af både Kongen og regeringen til at træde udenfor nummer og søge ind i Waffen-SS, men ingen husker længere noget. Han bliver løsladt i maj 1948 og lever resten af sine dage et tilbagetrukket liv i bitterhed.

Christian Peder Kryssings to sønner Jens og Niels og hans kone Karen Marie Effersøe var også på østfronten. Begge sønner blev dræbt, mens hans kone blev svært invalideret under et bombeangreb ved Narva i 1944.

Niels John Effersøe Kryssing blev født den 17. december 1921 i København. Han var som Unterscharfürer med Frikorps Danmark, men blev forflyttet derfra inden frontindsatsen. Untersturmführer Niels Kryssing blev dræbt i kamp den 16. januar 1944 under Den Røde Hærs store angreb ved Orienbaumerkedlen. Han var på dette tidspunkt delingsfører i Panzer-Aufklärung 11 i 11. SS-Panzergrenadier-Division Nordland.

Jens Effersøe Kryssing blev født den 28. juni 1924 i Holbæk. Tilknyttet 3. SS-Panzer-Division Totenkopf. Hårdt såret og forsvundet den 22. maj 1942 ved Kirillowschtschina.

Forfremmelser
SS-Brigadeführer und Generalmajor der Waffen-SS: 1. Aug. 1943
SS-Oberführer: 20. Apr. 1943
SS-Standartenführer: 30. Jan. 1943
SS-Obersturmbannführer: 19. Jul. 1941
Oberstløjtnant (danske hær): 1. Nov. 1937
Kaptajn (danske hær): 1. Apr. 1927

Historie
Kommandør for 5. Artilleriafdeling i Holbæk fra 1. november 1937 til 19. juli 1941.
Kommandør for Frikorps Danmark fra 19. juli 1941 til 23. februar 1942.
Tilknyttet SS-Führungshauptamt fra 1. marts 1942 til 15. marts 1942.
Tilknyttet 3. SS-Division "Totenkopf" fra 15. marts 1942 til 31. juli 1942.
Tilknyttet 5. SS-Division "Wiking" fra 31. juli 1942 til 3. april 1943.
Tilknyttet staben ved opstillingen af 11. SS-Panzergrenadier-Division "Nordland" fra 3. april. 1943 til 20. april 1943
Tilknyttet hærens artilleriskole i Berlin.
Tilknyttet pansertroppernes skole i Wünsdorf.
Tilknyttet III. SS-Panzerkorps (Germanische) fra december 1943.
Kommandør for Kampfgruppe "Küste" fra februar 1944 – juni 1944.

Dekorationer
1939 Eisener Kreuz II:
1939 Eisener Kreuz I:

kryssing2.jpg

Kilder

Landwehr, Richard: Siegrunen Nr. 50 Special issue, July 1990.
Landwehr, Richard: Siegrunen Nr. 69, Summer 2000.
Moore, John P.: Führerliste der Waffen-SS, 2003.