gen_770.1.gifgen_254.1.gifForsidenNyhederFrikorps DanmarkRegiment DanmarkLedende TyskereLuftwaffeGestapoDanske NazisterSchalburgkorpsetHipo og ETTerrorgrupperneDe likvideredeRetsopgøretBiografierPortrætsamlingenDekorationerReferencerBagsiden

gen_252.1.gif

SS-Obergruppenführer Dr. jur. Karl Rudolf Werner Best

best_werner9.jpg

SS-Obergruppenführer Dr. jur. Karl Rudolf Werner Best
Født den 10. juli 1903 i Darmstadt, Tyskland. Reichsbevollmächtigter i Danmark fra den 5. november 1942 til 5. maj 1945. Han havde dermed sammen med SS-Obergruppenführer Günther Pancke den øverste tyske myndighed i Danmark. Dødsdømt ved Københavns Byret den 20. september 1948. Idømt 5 års fængsel ved Østre Landsret den 18. juli 1949. Idømt 12 års fængsel ved Højesteret den 17. marts 1950. Løsladt og udvist af Danmark den 29. august 1951.  Død den 23. juni 1989 i Tyskland.


SS-Standartenführer og Oberregierungsrat Otto Richard Bovensiepen

Bovensiepen_otto3.jpg

SS-Standartenführer og Oberregierungsrat Otto Richard Bovensiepen
Født den 8. juli 1905. Leder af Sicherheitspolizei og SD i Danmark fra den 7. januar 1944 til den 5. maj 1945. Efter krigen dødsdømt ved Københavns Byret den 20. september 1948. Idømt fængsel på livstid ved Østre Landsret den 18. juli 1949. Dommen stadfæstet af Højesteret den 17. marts 1950. Løsladt og udvist af Danmark som en af de sidste udlændinge den 1. december 1953. Død i februar 1979.


SS-Hauptsturmführer og Kriminalrat Erich Bunke

bunke_erich1.jpg

SS-Hauptsturmführer og Kriminalrat Erich Bunke
Født den 29. april 1907 i Magdeburg. Leder af Gestapoafdelingerne IV-2-a, IV-2-b og IV-4-b, der bl.a. tog sig af sabotagebekæmpelse og jødespørgsmål fra april 1943 til 5. maj 1945. I de kaotiske befrielsesdage lykkedes det ham at flygte til Tyskland. De danske myndigheder fik først i 1946 øjnene op for hans betydning i modterroren og for bekæmpelsen af modstandsbevægelsen, men på dette tidspunkt var han forsvundet.


SS-Hauptsturmführer og Kriminalrat Thees Burfeind

Burfeind_Thees01.jpg

SS-Hauptsturmführer og Kriminalrat Thees Burfeind
Født den 13. april 1903. Leder af Aussendienststelle Esbjerg på Hotel Hafnia fra september 1943 til 1. juni 1944. Herefter leder af Aussendienststelle Kolding på Staldgården til 5. maj 1945. Under befrielsesdagenes kaotiske tilstande lykkedes det ham at flygte over grænsen til Tyskland. Her blev han anholdt i sit hjem i Niebøl den 16. maj 1945 og senere overført til Danmark. Idømt 8 års fængsel ved byretten i 1949. Idømt en tillægsstraf på 4 års fængsel ved byretten i 1950. Dommen senere reduceret til 10 års fængsel ved Landsretten.


SS-Hauptsturmführer og Kriminalrat Hans Hermannsen

Hermannsen_Hans_1940.jpg

SS-Hauptsturmführer og Kriminalrat Hans Hermannsen
Født i 1891. Leder af afdeling IV 1a, der var Gestapos afdeling for bekæmpelse af kommunisme, marxisme, yderligtgående bevægelser og fjendtlig propaganda. Hjalp efter krigen myndighederne med opsporing af krigsforbrydere. Han blev ikke selv stillet for retten. Døde i 1952.


SS-Standartenführer og Oberregierungsrat Dr. Rudolf Mildner

mildner_rudolf1.jpg

SS-Standartenführer og Oberregierungsrat Dr. Rudolf Mildner
Født den 10. juli 1902. Leder af Sicherheitspolizei og SD i Danmark fra 19. september 1943 til den 4. januar 1944. Var ved kapitulationen vicepolitichef for sikkerhedsstyrkerne i Wien. Var forsvarsvidne for RSHA-chefen Ernst Kaltenbrunner under Nürnbergprocesserne, men forsvandt i august 1946 – formentlig til Argentina. Er aldrig blevet retsforfulgt.


SS-Untersturmführer og Kriminalobersekretär August Wilhelm Naujock

Naujock_august01.jpg

SS-Untersturmführer og Kriminalobersekretär August Wilhelm Naujock
Født den 29. december 1896. Leder af Aussendienststelle Kolding på Staldgården fra 15. september 1943 til 1. juni 1944. Herefter fungerede han som næstkommanderende under den nye chef SS-Hauptsturmführer og Kriminalrat Thees Burfeind, inden han den 1. september 1944 blev leder af Nebenstelle Esbjerg, der var underlagt Aussendienststelle Kolding. Denne stilling beholdt han frem til 5. maj 1945. Under befrielsesdagenes kaotiske tilstande lykkedes det ham at flygte over grænsen til Tyskland, hvor han tog ophold nær Hamborg. Her meldte han sig kort efter til briterne, der overførte ham til Neuengamme. Herfra blev han overflyttet til Danmark i 1946. Idømt 8 års fængsel ved byretten den 28. juni 1949. Han blev benådet og løsladt i 1950.


SS-Obergruppenführer og General der Polizei Günther Pancke

pancke_guenther4.jpg

SS-Obergruppenführer og General der Polizei Günther Pancke
Født den 1. maj 1899 i Gnesen i Vestpreussen. Hörere SS- und Polizeiführer i Danmark fra 2. november 1943 til 5. maj 1945. Han havde dermed sammen med SS-Obergruppenführer Werner Best den øverste tyske myndighed i Danmark. Idømt 20 års fængsel ved Østre Landsret den 20. september 1948. Dommen stadfæstet ved Højesteret den 17. maj 1950. Benådet og udvist af Danmark i juni 1953. Død den 17. august 1973.


[ First ] [ Prev ] [ Next ] [ Last ]