gen_770.1.gifgen_254.1.gifForsidenNyhederFrikorps DanmarkRegiment DanmarkLedende TyskereLuftwaffeGestapoDanske NazisterSchalburgkorpsetHipo og ETTerrorgrupperneDe likvideredeRetsopgøretBiografierPortrætsamlingenDekorationerReferencerBagsiden

gen_286.1.gif

Hans Olsen Müller

Muller_HansOlsen01.jpg

Født: 12. maj 1911 i Lyngby, Denmark
Død: 1980

Hans Olsen Müller var søn af en tysk far og en dansk mor. Som ung forsøgte han først at studere jura, men droppede studiet til fordel for en karriere i politiet. Hans Olsen Müller iondtrådte i politiet den 1. juni 1934.

Den 19. september 1941 indtræder Olsen Müller i Waffen-SS. Han melder sig til tjeneste i Frikorps Danmark, og bliver omtrent samtidig medlem af DNSAP. Som politimand får han hurtigt særlige opgaver i Frikorpset. Det bliver bl.a. hans opgave at screene de nye danske rekrutter for kriminelle og andre uønskede elementer. Da Frikorpsets rækker er næsten fyldt sendes Olsen Müller til den tyske hærs juraskole for at dygtiggøre sig i tysk krigsjura.

Kort før Frikorpsets sendes til fronten i maj 1942 kommer Olsen Müller tilbage til Frikorpset. Han er nu udnævnt til efterretningsofficer (1c) i Frikorpset.

Da Frikorpset sendes til fronten er Olsen Müller med. Under Frikorpsets indsats i Demjansk bliver Olsen Müller såret den 5. juni 1942, men ikke mere alvorligt end han kort efter kan genoptage sine pligter. Under frontindsatsen med Frikorpset bliver Olsen Müller midlertidigt først delingsfører og senere kompagnifører.

I august 1942, da Frikorpset er trukket tilbage fra fronten, sendes Olsen Müller hjem til Danmark for at blive efterretningschef (1c) i Ersatzkommando Dänemark i København. Her arbejder han som før med screening af nye rekrutter.

Den 10. april 1943 forlader Olsen Müller Waffen-SS for at indtræde i en stilling i KRIPO (Kriminalpolizei) i Berlin, hvor han vil færdiggøre sine studier. Omtrent samtidig melder han sig ud af DNSAP.

Olsen Müller arbejder i KRIPO i Berlin indtil den 19. september 1944, hvor politiet i Danmark arresteres og sendes til kz-lejren Bergen-Belsen i Tyskland. Olsen Müller får til opgave at afhøre alle betjentene og forsøge at overtale så mange som muligt til at indtræde i den nye danske hjælpepolitienhed HIPO. Stort set ingen betjene lader sig overtale. Efter endt afhøring tager Olsen Müller tilbage til KRIPO i Berlin.

Den 10. april 1945 indtræder Olsen Müller igen i Waffen-SS. Han sendes til København for at blive chef for militærpostcensuren. Enden på krigen nærmer sig dog med hastige skridt.

Den 18. maj 1945 bliver Olsen Müller arresteret af medlemmer af modstandsbevægelsen. Olsen Müller bliver som de andre kammerater fra Waffen-SS dømt og sider nogle i fængsel. Han dør i 1980.

Forfremmelser
Legion-Untersturmführer: 1. oktober 1941

Historie
Tilknyttet Frikorps Danmark fra 19. september 1941.
Tilknyttet en militærjuraskole i Tyskland indtil maj 1942
Efterretningsofficer (1c) i Frikorps Danmark fra maj 1942 til august 1942
Efterretningsofficer (1c) i Ersatzkommando Dänemark fra august 1942 til 10. april 1943.
Tilknyttet KRIPO i Berlin fra 10. april 1943 til 10. april 1945
Tilknyttet Feldpostzenurstelle i København fra 10. april 1945 til 5. maj 1945

Dekorationer
1939 E.K. II:
Verwundetenabzeichen 1939 in Schwarz:

Kilder

Landwehr, Richard: Siegrunen #62 1996
Rantzau Engelhardt, Poul: Frikorps Danmarks Historie, 1970
Moore, John P.: "Führerliste der Waffen-SS", 2003