Johannes Rasmussen var ufagligt og havde haft forskellige småjobs som bud, arbejdsmand og tegner. Han var dog meget interesseret i kemi og læste de kemilærebøger, som han kunne få fat i.
I efteråret 1943 bliver Johannes Rasmussen ansat som tilsynsførende i Kolding kommune. Her får han kontakt til en modstandsgruppe, som han via sin interesse for kemi blandt andet hjælper med at fremstille sprængstof.
I løbet af efteråret 1943 deltager han i forskellige sabotageaktioner, hvor det blandt andet lykkedes at sprænge et stykke jernbaneskinne mellem Kolding og Esbjerg. Senere på året får han kontakt til flere andre modstandsgrupper bl.a. i Fredericia.
Den 4. december 1943 går det galt. Johannes Rasmussen bliver arresteret af Gestapo på sin bopæl og køres til Staldgården, hvor Gestapo har et af sine hovedkvarterer. I to dage holder Johannes Rasmussen stand under de voldelige afhøringer. Til sidst har han dog fået nok og fortæller, hvad han ved. Samtidig indvilliger han i at arbejder aktivt for Gestapo.
Sammen dag som han bryder sammen tager Gestapo ham med på den første aktion. En hel række af hans bekendtskaber i Fredericia arresteres og afhøres. Senere virker han som cellestikker på Staldgården, inden han sammen med kollegaen Peter Karl Brinkmand begynder at arbejde mere selvstændigt for Gestapo.
Den lokale modstandsbevægelse bliver hurtigt klar over, at Johannes Rasmussen nu arbejder for Gestapo og han får derfor tilnavnet "Snogen".
Fra den 8. til den 12. februar 1944 er Johannes Rasmussen cellestikker i Vestre Fængsel. Her kommer han bl.a. i kontakt med nogle folk fra Holger Danske. Han forsøger herefter at optrevle Holger Danske, men dette mislykkes og allerede den 20. februar 1944 er han tilbage i Kolding igen.
Efter hjemsendelsen til Kolding er Johannes Rasmussen nu en fri mand. Han planlægger at søge arbejde i Tyskland, men afrejsen trækker ud, og han bruger bl.a. ventetiden sammen med vennen fra Gestapo Peter Karl Brinkmand.
Gennem Brinkmand begynder Johannes Rasmussen nu igen at arbejde for Gestapo. Han fungerer nu som tolk og deltager ofte aktivt i torturen af fangerne.
Den 26. februar 1945 lykkedes for modstandsbevægelsen at få ram på Johannes Rasmussen. Han får et skud gennem lungen og må tilbringe resten af krigen på sygelejet,
Den 6. maj 1945 bliver Johannes Rasmussen anholdt og interneret. Den 27. maj 1947 idømmes han dødsstraf ved Kolding Kriminalret. Den 27. september 1947 stadfæstes dommen ved Vestre Landsret. Den 22. marts 1948 stadfæstes dødsdommen i Højesteret. Den 10. april 1948 får han afslag på sin benådningsansøgning.
Den 13. maj 1948 kl. 01:00 bliver Johannes Rasmussen henrettet ved skydning i Undallslund Plantage ved Viborg.