Frantz Erik Toft voksede op i et nationalsocialist indstillet hjem. Begge forældre var godt nok venstrefolk, men stærkt alligevel nationalsocialistisk indstillede. Det er derfor ikke underligt, at Frantz i 1940 melder sig ind i NSU. Han er da kun 14 år gammel.
Frantz Erik Toft trives godt i NSU. Lederne af NSU er i de første krigsår den senere Frikorps Danmark kommandør Christian Frederik von Schalburg, der i 1941 overdrager lederposten til den norskfødte kaptajn Erik Kristian Schive Lærum. Frantz beundrer dem begge.
Den 15. maj 1942 kommer Frantz Erik Toft på NSU ungdomsfører skole i Berlin i Tyskland. Omkring 1. november 1942 er kurset slut og Frantz vender tilbage til Danmark. I mellemtiden er Kaptajn Lærum trådt tilbage som leder af NSU og Frantz følger trop og melder sig ud af ungdomsorganisationen. I stedet melder han sig ind i DNSAP, som han dog forlader igen den 12. april 1943.
I foråret 1943 melder Frantz sig til vandflyvertjeneste på Vandflyverpladsen i Aalborg. Her arbejder mange af hans gamle kammerater fra NSU. Kommandosproget er tysk og Frantz bliver udstyret med en brandmandsuniform. Senere overflyttes han til flyvestationen i Karup.
Den 1. juli 1943 bliver Frantz sendt på et 6 ugers kursus på Schalburgskolen i Birkerød. Formålet med kurset er at uddanne ariske mænd til løsning af militære opgaver i Danmark. De fleste melder sig bagefter til tjeneste i Schalburgkorpset, men ikke Frantz. Han tager tilbage til Aalborg.
I efteråret 1943 fratræder Frantz tjenesten som brandmand. I stedet for melder han sig til Schweringer-vagtselskabet, hvor han antages som vagtmand i et halvt år.
Den 16. maj 1944 udløber hans kontrakt med vagtselskabet, og Frantz melder sig til tjeneste på det tyske arbejdsanvisningskontor i Aalborg. Her anvises han arbejde i Organisation Todts Schutzekommando som SK-mand. Schutzekommandoen var en væbnet beskyttelsesenhed i ellers ubevæbnede Organisation Todt.
Frantz sendes først på skole og senere til aktiv tjeneste i Italien, hvor den politiske situation bliver mere og mere tilspidset i den periode Frantz opholder sig i her.
Frantz gør tjeneste i Italien og i Frankrig indtil den 12. november 1944, hvor han på mystisk vis smittes med malaria og må rejse hjem. Kort efter er han hjemme i aalborg igen, hvor han i løbet af december måned kommer i kontakt med nogle Gestapoansatte i Aalborg. Han får tilbudt job som tolk, og Frantz begynder sit arbejde som Gestapotolk den 1. januar 1945.
Frantz kaster sig nidkært over arbejdet. I den korte tid han er ansat i Gestapo deltager han i talrige anholdelser og mishandlinger.
Den 14. februar 1945 forsøger modstandsmanden Henrik Wessel Platou (kaldet "Knud") at likvidere Frantz i Maren Turis Gade i Aalborg. Platous pistol får dog funktionsfejl, og han må flygte over hals og hoved, mens Frantz skyder efter ham. Henrik Platou såres og skuddene, men det lykkes ham at slippe væk. Senere bliver han dog arresteret af Gestapo og henrettet.
Den 7. maj 1945 bliver Frantz Toft anholdt ved Thustrup. Han er på dette tidspunkt 18 år gammel. I forbindelse med anholdelsen bliver han banket og mishandlet af modstandsfolkene.
Den 16. januar 1946 dømmes Frantz Erik Toft til døden ved byretten i Aalborg. Den 9. marts 1946 stadfæstes dommen i Vestre Landsret. Den 6. september 1946 stadsfæstes dommen i Højesteret. Den 5. oktober 1946 afslås benådning af justitsministeren.
Frantz Erik Toft henrettes ved skydning den 8. oktober 1946 kl. 01:30 i Undallslund plantage ved Viborg.